Den nye Verden

Den nye Verden er Ravnsholt/Reopos’ månedlige kampagne på Holbæk Fælled.

Kampagnen havde sidste spilgang d. 5. marts 2016. Der arrangeres nu Ture til Jyderup-Live.

Den nye Verden
Kampagnen foregår i en fiktiv verden inspireret af Tolkiens Hobbitten. En verden, hvor der findes både halvinger, elverfolk, dværge og orker.

Kampagnen forsøger* at have fokus på konflikten imellem de oprindelige indbyggere og nybyggerne i Den nye Verden.
*) forsøge – fordi nogle gange kan det at styre historien i en rollespilskampagne minde meget om at genne katte sammen.

For at det ikke udelukkende bliver kamp, så har vi i designet af verdenen og dens racer forsøgt at gøre dem alle grå – i stedet for sorte/hvide. Det vil forhåbentlig gøre, at karaktererne ikke bare angriber hinanden uden grund. Der skal selvfølgelig være konflikter, men der skal være tanke bag det, når man gør konflikten væbnet. Man kan lære, at ved enhver handling er der en konsekvens – hvis du angriber elverne, så får du svært ved at få dem til at hjælpe dig imod orkerne.

 

Se mere på kampagnens egen webside: www.DenNye.dk