- D&D 3.5 Duel - version 1.50.00
Arenaen
Duellen foregår i en arena på 210 x 85 fod. Hvert felt på kortet er 5x5 fod.
I midten af arenaen er en lille flod, som det de fleste steder er nemt nok at hoppe over. Floden er alle steder 10 fod dyb.
Rundt omkring i arenaen er der gange og gemmesteder.
Der er 4 klippeafsatser i 20 fods højde. Der er ingen klippe over afsatserne. Hver af dem har god udsigt over et frit område af arenaen. Der er ingen stige op til klippeafsatserne, så man er nødt til at klatre derop (Ujævn overflade med få steder at holde fast og træde - Climb skill DC 20).
Der er loft over arenaen i en højde af 50 fod i hele arenaen. Klipperne går lodret helt op til loftet.
I hver ende er 4 indgange. Hvis der er mindre end 4 karakterer på hvert hold, så kommer de ind ad en tilfældig åbning.
Kortet er opdelt i 12 dele, som hver især kan udprintes på et A4 papir. Klik på de enkelte sektioner for at se delkortet.
Du kan se et samlet kort, som er klargjort til udskrift her: www.r-r.dk/duel/arena_map.asp.
Du kan se et lille samlet kort til DMs oversigt her: www.r-r.dk/gfx/duel/arena.gif.
Du kan også downloade arenaen som Photoshop fil (ca. 2½ mb) her: www.r-r.dk/gfx/duel/arena.psd.
Karakterne
VIGTIGT: Karakterer skal beskrives hvordan de er steget level for level. (Ellers er det for besværligt at kontrollere om reglerne er fulgt).
Hvis du er spellcaster, så er det en god idé at skrive ned hvad du forventer at kaste i forberedelsen, og de første 2-3 runder i kampen. Så kan dommeren læse de formularer igennem inden kampen.
Du kan se eksempler på hvordan en karakter kan beskrives her: www.r-r.dk/duel/karakterer (der er desværre ingen eksempler på 3.5 karakterer).
Hver karakter har følgende ability scores: 18, 17, 15, 12, 11, 8. De 6 ability scores kan placeres som man vil. Disse scores er inden racial modifiers. Der kommer selvfølgelig ekstra ability points i 4., 8., 12. level etc.
Karakteren skal bruge sine skillpoints og feats i de levels hvor man får dem.
Man får maximum Hitpoint i 1. level. Derefter får man gennemsnit hitpoints. D.v.s. d4 giver 2,5 hp, d6 giver 3,5 hp, d8 giver 4,5 hp, d10 giver 5,5 hp og d12 giver 6,5 hp. Der bruges almindelige afrundingsregler.
Man skal huske at regne med xp-penalties hvis der er for stor forskel på levels i klasser.
Hver karakter starter med 38000 xp og 36000 gp.
Efter en vundet kamp får de overlevende xp, og må vælge 1 genstand fra de(n) besejrede modstander(e).
Man skal huske at regne prisen på dyre components med (hvis de koster over 1 gp).
Duellen foregår i den verden der er beskrevet i Player's Handbook. D.v.s. guderne deri kan tilbedes.
Følgende bøger må anvendes:
Player's Handbook
Dungeonmaster's Guide
Monster Manual
(Man kan dog i enkelte kampe vælge at aftale at flere bøger tillades)
Til alle bøgerne bruges de errata Wizards har udsendt.
Hvis en bog er udkommet senere med en rettet version af en regel, så er det den nyeste version der gælder.
Hvis der er forskel på to beskrivelser af en regel, så er det den mest betydende tekst der glæder - altså teksten frem for oversigt-tabellen.
Følgende racer må spilles:
Human
Dwarf
Elf
Gnome
Half-Elf
Half-Orc
Halfling
Det er ikke tilladt at bruge templates (som f.eks. vampire eller weretiger).
Visse prestige classes, spells, genstande og andet er forbudte, da de enten ville forrykke spil-balancen, gøre duellen kedelig for tilskuerne eller har ulemper som ikke vil være effektive i duellen.
Der er ingen forbudte prestige classes i de tre grundbøger. Men hvis man tillader flere bøger, så er de forbudte prestige classes :
WuJen (Complete Arcane)
Occult Slayer (Complete Warrior)
Frenzied berserker (Masters of the Wild eller nyere versioner)
Shaper (Masters of the Wild eller nyere versioner)
Forsaker (Masters of the Wild eller nyere versioner)
Mage of the Arcane order (Tome and Blood eller nyere versioner)
Alle prestige classes der giver adgang til Spellpool (devine eller arcane)
De forbudte spells er :
Dominate Person
Improved invisibility
Wall of force (må ikke laves som kugle eller halvkugle)
Lesser Planar Ally og Planar Ally
Hvis en spell kræver at du er familiar med et monster, så kan du være det med monstre op til CR 16 (den højeste challenge rating din level kan få xp for).
De forbudte genstande er :
Intelligente genstande
Golem manuals
Ring of Elemental Command (alle slags)
Ring of Counterspells
Boots of Striding and Springing
Scrolls eller potions over 7. spelllevel (heller ikke med metamagic)
Potions med formularer der har Target: You eller Range: Personal.
Bracelet of Friends
Udstyr
Man må have så meget udstyr med i duellen, som man selv kan bære.
Mellem kampe kan man få opbevaret udstyr (f.eks. wizardens spellbooks).
One-shot items (scrolls, potions, etc.) koster dobbelt.
Det er kun tilladt at købe de genstande der specifikt er beskrevet i ovennævnte bøger.
Det er ikke tilladt at fremstille genstande selv - magiske eller almindelige.
Spell-storing genstande er tilladte, men kan ikke genoplades mellem kampe.
De eneste tilladte ridedyr, kæledyr, følgesvende eller lign er :
Sorcerer's eller Wizard's familiar (hvis det er en familiar der står i PHB - ikke nogen avancerede)
Druid's eller Ranger's Animal companion (fra Animal Friendship formularen)
Paladin's Special Mount
Duellen
Inden karakteren går ind til duellens forberedelse fjernes al magi på karakteren, dennes udstyr og følgesvende - undtagen magi med Duration: Permanent.
Inden duellen har hver karakter 1d4+1 runders forberedelse (spilleren må ikke vide hvor lang tid der er). I forberedelsen må der ikke kastes Conjuration (calling) spells eller invisibility.
Efter forberedelsen tager det ingen tid at nå frem til indgangen, og så starter duellen.
Hver karakter slår en d4 for at se hvilken indgang han/hun kommer ind ad. Ved de indgange hvor der er to felter at starte i vælger spilleren selv hvilket felt. Spilles der holdkamp kan to ikke komme ind ad samme indgang.
I starten af den første runde af duellen ved alle karakterer hvor alle de andre deltagere i duellen befinder sig. Derefter er det kun DM der ved hvor alle er. Hvis en karakter gemmer sig eller er skjult af klipper, så holder DM styr på hvor karakteren er.
Der kan kun stå een karakter på hvert felt. Men der kan hænge en karakter oppe i luften for hver 5 fod "luftrum" (hvis man er medium-sized. Large-sized bruger 10 fod, etc). Det er kun muligt at stå på de felter hvor man kan se prikken i midten.
Kaster man spells under kampen, som koster xp, så skal man huske at trække dem fra.
En spell fra en scroll tager den tid spell'en normalt tager at kaste. Dog minimum en standard action.
Hvis man skifter plan i en runde, så er man ude af duellen.
Duellen skal foregår altid i den samme arena. Arenaen er beskrevet tidligere.
Den der overlever en hel kamp-runde efter alle modstandere er døde vinder kampen.
Hvis en karakter gemmer sig:
Spot, Hide og lign. slås af DM - som så fortæller hvad man opdager.
Hvis man har Mirror Images eller lign, så slås der for samtlige billeder, og det er det dårligste resultat der gælder.
Hvis en cleric, paladin eller lign. ikke følger sin alignment eller specielle code, så har det konsekvenser i den samme kamp. Alt efter forseelsens alvor vil det resultere i mistet tur, mistede spells, mistede evner til at kaste magi eller mistet livet (gudens vrede rammer karakteren i form af et lyn). Afgørelsen er op til den enkelte dommer.
Tilskuere
Hvis man står stille (f.eks. gemmer sig eller kaster en spell) er der en risiko for at tilskuerne kaster sten efter een. Jo længere man står stille og jo mere utiltalende man er jo flere sten kaster de.
Der bliver kastet 1d4 - Charisma modifier + antal runder efter første.
Så hvis man f.eks. har 12 i Charisma og står stille bliver der i første runde kastet 1d4-1. I anden runde 1d4. O.s.v.
Tilskuerne skal selvfølgelig kunne se een for at kaste sten. De har +17 i Spot og kan se ind alle steder i arenaen.
Når de kaster sten har de +3 attack-modifier og hver sten giver 1d4-1 i skade. De har 210 fod range increment (aldrig minus til attack for range).
Hvis der bliver kastet sten efter en karakter der gemmer sig får de karakterer der ser det et nyt spot check med +10. Spot checket er med +20 hvis karakteren bliver ramt fysisk og +30 hvis karakteren skades af stenen.
Mellem dueller
Den næste duel foregår næste dag, så spellcasters kan nå at hvile sig.
Mellem duellerne heales deltagerne gratis af konkurrencens præster.
Spilles der hold-turnering, så genoplives eventuelle døde på det vindende hold.
Det er mellem duellerne muligt at sælge genstande til ½ market-value - både sine egne oprindelige og de genstande man har erobret fra andre i dueller.
Det er muligt at købe nye forsyninger af simple genstande mellem duellerne - d.v.s. alle genstande fra PHB, som ikke står i listen Special and Superior Items.
Desuden er der følgende genstande til salg:
Alle slags Potions med 1. - 3. level spells (ingen form for metamagic, koster stadig dobbelt)
Alle slags Scrolls med 1. - 3. level spells (ingen form for metamagic, koster stadig dobbelt)
Turneringstyper
Duellen kan spilles på flere forskellige måder. Der er indtil videre følgende muligheder:
Mano-a-Mano
Een karakter udfordrer en anden, og de kæmper til døden.
Hold-kamp
Et hold på op til 4 karakterer udfordrer et andet, og de kæmper til døden (eller til et hold overgiver sig).
Efter sejren må de overlevende vindere hver især vælge EEN genstand fra en besejret modstander.
Alle mod alle
I stedet for at komme ind ad indgangene teleportes deltagerne ind tilfældige steder i arenaen.
Alle kæmper mod alle, og den der står til sidst har vundet.
Fremtidige idéer
Jeg har masser idéer til hvordan man kan lave duellen mere avanceret, men foreløbig koncentrerer jeg mig om grund-idéen. Men med tiden vil idéerne jo nok snige sig ind i duellen.
Idéer
Night-Fight - Hele arenaen er mørkelagt og det er op til karaktererne selv at finde rundt.
Monstre der kan slippe fri, og måske lokkes til at angribe modstanderne. Drage, Minotaur.
Fælder rundt omkring i arenaen. Anti-gravity fields, pit-traps.
Steder med cover til bueskytter og den slags.
Piratfisk eller krokodiller i floden.
Pierre Husted, januar 2004
Senest rettet
12-04-2011 kl.19:10