| ||||
|
Download af live-scenarier - Fantasy Hof-scenarie “Jorden går under! Jorden går under!” Det har vi hørt så mange gange, at nogen slet ikke tror på det længere. Men denne gang er det rigtigt, selv tvivlerne i vores broderskab er kommet til fornuft. Og har Jesus ikke ret når han siger, at det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig mand at komme ind i himlen? Og hvem skulle også vide det bedre end vores egen elskede Guru? Jeg mener, en mand, der er Sankt Peter i egen høje person reinkarneret må da vide hvad han taler om. Peter har i sin store almægtighed og ydmyge velvilje skænket 12 af os - hans brødre og søstre - den ultimative gave at få lov til at være med til at skabe tusindårsriget efter Armageddon. Der er kun plads til de bedste og mest menneskekærlige og retfærdige i det Paradis, som vi sammen skal opbygge i tiden efter Jordens Undergang. Jorden som vi kender den vil være væk, og vi skal opbygge det nye Eden på Jord. Der er kun plads til os. Hvem ved hvor længe Armageddon tager? Den kan tage alt fra 40 dage og 40 nætter til 7 år. Vi kan kun vente og håbe på at det ikke kommer til at tage for lang tid, for herinde er der trøstesløst og deprimerende. Men vi holder modet oppe: vi ved inderst inde godt, at det snart er ovre. Scenarie-info Scenariet et indlevelsesscenarie om en nyreligiøs sekt. 12 deltagere. 4-6 timers spilletid. Forfatter-info Scenariet er skrevet af LVE-Sektor i foreningen Eidolon. LVE Sektor er et nu inaktivt udvalg i Eidolon, der specialiserede sig i conlives med udførlige karakterbeskrivelser. Allerede med deres første rigtige scenarie, Auktionen, gjorde de sig bemærket, og gennem en hektisk periode på 3 år producerede de scenarier, der stadig spilles - også uden for miljøet. Som kronen på værket lavede de Fyraften i 2003, der vandt publikumsliveottoen på Fastaval. Geografisk spredning og flyttet fokus har gjort udvalget inaktivt, men dele af gruppen producerer fortsat live og engagerer sig i andre sammenhænge. LVE-Sektor betod af : Ryan Rohde Hansen - Udover at være formand for LVE Sektor sidder han i bestyrelsen for LLR, skriver regelmæssigt for diverse blade og har fortsat produktionen af livescenarier - alene og sammen med andre. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=55 Mikkel Bækgaard - Har ikke blot skrevet populært live, men også vundet flere priser for sine bordscenarier. Er formand for Eidolon og redaktør for dets foreningsblad, Hareposten. Skriver fortsat både live og bordscenarier. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=50 Troels Rohde Hansen - Et af de yngste medlemmer af LVE Sektor og derfor nu ved at komme op i omdrejninger, som andre begynder at skrue ned. Arbejder meget med genreudfordrende scenarier. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=701 Ulrik Kold - The human synthesizer. Altid frisk på at snakke om elge eller HCI. Ulrik kan altid begå sig. Ulrik er en af dem, der har sit forfatterskab tæt forbundet med LVE Sektor. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=290 Søren Dalsgaard - Ikke blot arrangør, men også en af de mest sete personer i det aalborgensiske miljø. Han har fingeren på pulsen og deltager i snart sagt alt, der kalder sig live i byen. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=700 Jonas Rosenvinge - Var med til at skrive de tidlige scenarier. Er siden blevet overvældet af livets mange facetter, men er stadig frisk på at hoppe ind i et scenarie fra tid til anden. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=1009 Karsten Tonnesen - Startede med at hænge ud med resten af gruppen, men hoppede på arrangørvognen ved organiseringen af Fyraften, hvor han leverede en indsats, han stadig bliver rost for. Se mere på http://alexandria.dk/data?person=943 Det er underlagt restriktioner såfremt scenariet bruges i professionelt øjemed (dette inkluderer brug på ungdomsskolehold og andre steder, hvor nogle får penge for at holde det). Hvis nogle ønsker at bruge det i den henseende, skal de først kontakte LVE-sektor på lve@eidolon.dk. Download Andre links Husk at fortælle hvis i afvikler scenariet, så vi kan få opdateret siden her. Skriv til Pierre Husted. | ||||
|