Ravnsholt/Reopos
 

 










Ravnsholt/Reopos har en gruppe på FaceBook.com
Ravnsholt/Reopos er medlem af Bifrost - Landsforeningen for aktive børn og unge
Ravnsholt/Reopos er medlem af DGI - Danske Gymnastik & Idrætsforeninger
DGI
Hvad er Ravnsholt / Reopos?

Ravnsholt / Reopos er en Middelalder-, Live- og Rollepilsforening.

Det kan måske lyde som forskellige ting, men det er det egentlig ikke.

Foreningen beskæftiger sig med mange forskellige ting under de forskellige emner Foreningens forskellige grene overlapper en hel del og støtter hinanden. Den historiske del støtter Livedelen ved at give os viden om og indsigt i middelalderen. Jo mere viden vi har om middelalderen, jo mere troværdig en fantasy verden kan vi opbygge.
Livedelen støtter den historiske del ved at give evner indenfor skuespil og indlevelse. Evner som hjælper når man skal holde foredrag eller forsøge at spille en troværdig rolle i et genskabt middelaldersamfund.
Rollespilsdelen sikrer at vi har noget at spille til dagligt, og suppleres kraftigt af de to andre grene. Rollespilsdelen styrker vores fantasi - f.eks. når man skal forestille sig at man bliver angrebet af den ildsprydende drage spillederen fortæller om.

Til den historiske del, og til inspiration for Liverollespilsdelen af foreningen, har vi valgt perioden 1175-1225 i højmiddelalderen. Dette er også perioden hvor vores hjemby Holbæk for første gang bliver nævnt i skriftlige kilder fra middelalderen.

Foreningen arrangerer bl.a. Onsdags-Orkerier klubaften, Lamme-Lørdag kamptræning, Gorr Con, Udstyrsdage, middelalderforedrag, sommerferieaktiviteter, rollespilsarrangementer, livescenarier, udflugter og mindst en stor årlig sommertur.
Tag et kig under Aktiviteter eller i kalenderen for at se hvad vi tilbyder lige nu.

Prisen for medlemskab af Ravnsholt / Reopos i 1 år er 200 kroner for unge under 25 år og 300 for personer over 25 år. Medlemskabet giver gratis adgang til de fleste af foreningens arrangementer. Du kan melde dig ind her.

Hvis du har spørgsmål, så kan du skrive til os på bestyrelse@r-r.dk. Du kan også ringe til foreningens formand Kim Larsen på 24 47 81 32 eller til en af de andre kontaktpersoner.

Tilbage er der vel kun at sige at du er velkommen i Ravnsholt / Reopos. Må dit fremtidige ophold her være præget af ro og masser af oplevelser. Husk at søge vort banner når vort råb gjalder over mark og fjeld: "In Nominem Justi Venirus!"